Høvle til bredde og tykkelse

Du har du skabt to lige og rette flader på dit bræt. En flade og en kant. Det var den svære del - Nu kommer du til rugbrødsarbejdet.

Her skal du udover dine høvle bruge to stregmål. Et med en lang bjælke og et almindeligt lille stregmål. Jeg vil anbefale at du bruger stregmål, som ridser en linje i brættet med en lille spids. Det kan nemlig hjælpe dig med lettere at se hvornår du rammer den rigtige tykkelse og bredde på brættet.

Stregmål til markering af bredde på brede emner.

Du skal bruge din slethøvl og din rubank. hvis du skal fjerne mere end en centimeters materiale fra kanten vil jeg anbefale at du har en hav eller evt. en økse ved hånden, så du ikke behøver at høvle helt så meget. Start med at få bredden på plads og vent med tykkelsen til sidst.

Start med at besluttet hvor bredt dit bræt skal være. Hvis brættet ikke skal passe ind i ét eller andet, indstiller jeg bare stregmålet efter det sted hvor brættet er smallest. Så får jeg det bredest mulige bræt.

Træk derefter stregmålets land langs den afrettede kant, så spidsen ridser en linje langs med den kant du endnu ikke har høvlet. Gør det på begge sider af brættet. Nu har du en lille rille på hver side af brættet, som er parallel med den afrettede kant.

Linje ridset langs den uhøvlede kant.

Alt det træ der ligger uden for rillen skal du høvle væk. Som regel er der mere træ i den ene ende af kanten end i den anden. Start med at tage korte spåner der hvor der skal fjernes mest træ og gør gradvist spånerne længere. På den måde undgår du at høvle forbi rillen i den ene ende før du når din rille i den anden.

Når du har nået ned til rillen er brættets sider parallelle og brættet er høvlet i bredde.

Når du er tæt på den tykkelse du har streget op, vil den smule træfibre som ligger over sporet fra stregmålet slippe kanten og blive løst. Når det sker har du nået den endelige bredde - eller tykkelse.

Når du skal høvle til tykkelse er processen stort set den samme. Marker tykkelsen med stregmålet hele vejen rundt om brættet og høvl ned til linjen.

Vær dog opmærksom på ikke at komme til at skabe en bule midt på brættet undervejs. Tjek derfor med en retstok eller kanten af din høvl en gang imellem, for at se om brættet er fladt. Det behøver ikke at være lige så fladt som den første side du høvlede, men det skal dog være rimeligt fladt.

Når du høvler til tykkelse på brede emner kan det være en fordel at høvle på tværs af brættet. Det giver dig en lidt bedre arbejdsstilling. Desuden er træet lidt svagere når du høvler på tværs af fibrene. Så arbejdet bliver noget lettere og du kan arbejde lidt hurtigere. På smalle emner synes jeg dog ikke at det giver nogen nævneværdig fordel at høvle på tværs.

At der kommer en lille hulhed på fladen er ok. Det vil ikke give dig problemer hvis du skal lave samlinger på den side af brættet. Hvis denne side af brættet ender et sted i møblet, hvor den ikke kan ses, behøver du bare at høvle den ned med slethøvlen eller en skrubhøvl og efterlad fladen med værktøjssporene. Det vigtigste er at du hurtigt når den rigtige tykkelse, så du kan komme videre med projektet. Spild ikke dine kræfter på at høvle siden glat eller fin, hvis den alligevel aldrig vil blive set.

Tillykke! Nu har du et bræt, som er klar til at bygge et møbel af.

Pænt nok til bagsiden - Sporene er i øvrigt næsten usynlige når lyset falder direkte på fladen uden slagskygger som her på billedet.

Stregmål på fransk

Det skete i de dage i november engang - At jeg fik sved på panden over at julesæsonen gik i gang.

Her i huset laver vi de fleste julegaver selv. En del bliver til i køkkenet, men efterhånden bliver der også lavet en del af gaverne ude i værkstedet.

Bladt de julegaveberettigede er min svoger, som for nylig har kastet sin kærlighed på træhåndværket. Jeg synes selvfølgelig at det er oplagt at lave lidt værktøj til ham og stregmål kan man ikke få for mange af.

Stregmål a la Roubo

Stregmålet jeg har lavet til ham er en type, som jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det stammer fra Frankrig og kendes fra 1700-tallet hvor det blev beskrevet af den franske forfatter André Jacob Roubo i hans kæmpeværk om træhåndværk; "L'art du Menuisier".

Stregmålet er et ganske simpelt værktøj som kan markere en linje parallelt med en kant. Linjen ridses af et lille skarpslebet jernspids, som er slået gennem en pind, eller en "stok". Stokken går igennem en lille klods og låses fast med en kile.

Her ses det lille søm, som kradser markeringen på emnet.

Det gode ved netop denne model er, efter min mening, at stregmålet kan justeres med kun én hånd. Så kan man nemlig holde det emne, som man indstiller stregmålet efter i den anden hånd, mens man justerer stregmålet.

Justeringen foretager med ved at banke stokken mod høvlbænken, så den flytter sig frem eller tilbage. Når indstillingen er som man ønsker den, banker man kilen fast med et slag mod høvlbænken. Simpelt og nemt.



Her ses stregmålets enkelte dele. En klods, en kile og en pind med et søm. Den lille bule på enden af kilen forhindrer at kilen falder ud, når an løsner den.

Stregmål er en god øvelse i at stemme små taphuller ud. Hullet til kilen er særligt vanskeligt fordi der er temmelig ringe plads til stemmejernet. Med lidt tålmodighed går det dog rimeligt nemt.

Jeg lader mine stemmejern bestemme bredden på hullerne. Det vil sige at jeg lader bredden af det jern, som jeg bruger til at stemme hullet ud med, afgøre hvor bredt hullet skal være. Derfor er hullet til stokken i mit stregmål 18 mm bredt. Hullet til kilen er 6 mm bredt.

Først stemmer jeg det største hul ud. Derefter hullet til kilen. De to huller overlapper dog inde i klodsen. Derfor banker jeg en lille træklods ind i det store hul, når det er færdigt, så siderne ikke flækker ud, når jeg stemmer det lille hul ud. Klodsen kan være hvad som helst. Jeg brugte en lille stump ask, som jeg høvlede ned til den rigtige størrelse.

Det kan være en god idé at bore en del af træet ud fra det lille hul. Det giver lidt mere plads til stemmejernet, når du skal have fjernet materialet fra hullet.

Emnerne som skal blive til kile og stok laver jeg en smule i overstørrelse. Så kan jeg høvle dem ned til den endelige tykkelse, når hullerne er stemt ud. Så er jeg sikker på at delene ikke bliver for løse.

Spidsen lavede jeg af et lille hærdet stålsøm, som jeg sleb skarpt på en slibesten.

I stedet for et søm kan man lave en lille kniv, som holdes fast i stokken med en lille kile. Det er den type stregmål, som jeg selv bruger mest.

 

Den lille kniv, holdes fast af en kile. Selve kniven er lavet af et lille stykke nedstrygerklinge.


Stregmål kommer i et hav af forskellige afskygninger. Jeg ejer selv en hel del forskellige. Både antikke og moderne.

Nogle har to spidser og bruges til at strege taphuller op med. Nogle af de mere moderne typer har en lille ringformet kniv.

Fælles for dem er at de alle er velegnede værktøjer til at markere streger med - Så længe at spidsen eller kniven er slebet skarp.

Et udvalg af forskellige stregmål - Nye og gamle