Pages

Wednesday, September 12, 2018

Tallerkenrække

Efter en weekend på Hjerl Hede og et par timer i værkstedet herhjemme, er tallerkenrækken ved at være færdig.

Tallerkenrækken i al sin umalede herlighed.
Før jeg tog afsted på tur til heden kiggede jeg lidt på tallerkenrækker rundt omkring på internettet. Det gav mig et indtryk at proportionerne. Jeg valgte en model som har et lille fremspring for neden og plads til tre rækker tallerkner.

Det lille fremspring for neden.
Sinker
Afstanden mellem rækkerne er ca. 30 cm og hjørnerne for neden er samlet med sinker. "Hylderne" og listerne på forsiden er fældet ned i siderne og fæstet med lim og dyvler. Jeg har høvlet profiler på den forreste nederste kant af de hylder, som tallerknerne står på og på listerne som tallerknerne læner sig op af.

Nu mangler møblet bare et par lag maling (men hvilken farve?!), så er det klar til at komme op på væggen.


Profilen på listerne som tallerkerne læner sig op ad, kaldes en karnis.

En kvartstaf er navnet på profilen på hylderne.


Sunday, July 29, 2018

Gør det sløjd

I mange år har jeg kæmpet for at lære at arbejde mere præcist. For at få brædderne helt flade og lige, og kanterne mere i vinkel. Jeg har tjekket mine vinkler for at være sikker på at de var i vinkel. Jeg har rettet mine slibesten af og kæmpet med at få æggene på mine høvle i vinkel i forhold til deres kanter. Jeg har købt finere værktøj og tvivlet på mig selv.

Jeg har svedt angstens sved over meget små afvigelser fra fladt og ret.

Efterhånden er jeg begyndt at se lyset for enden af tunellen i forhold til min kamp med præsicionen - Men et andet lys end jeg først havde forestillet mig.

Jeg har erfaret at tætte samlinger ikke nødvendigvis er et produkt af videnskabelig præsicion. De kommer af at forstå hvor arbejdet virkelig tæller. Ikke alt behøver at være fladt og vinklen kan godt afvige lidt fra de sagnomspundne 90 grader.

Præsicionen kommer ofte fra at man overholder nogle simple regler i sit arbejde. Mål altid fra den samme kant. Streg flere emner op samtidigt. Prøv at lade tommestokken ligge og undgå at måle. Streg i stedet samlinger op direkte fra de emner, som skal samles.

Jeg prøver ofte at se tilbage i tiden, når jeg skal finde løsninger på problemer i værkstedet. Træ har været et af menneskehedens foretrukne materialer til næsten alt i mange tusinder af år Så chansen for at en for længst afdød snedker har løst poblemet før dig, er temmelig stor. Se nærmere på ting de har bygget og i tekster de har skrevet ned. Der kan man som regel finde svar.
Præcis nok? Tommestok fra det sunkne krigsskob Mary Rose. Tommestokken gik ned med skibet i 1445.

Der er plads til groft arbejde i snedkerfaget. Øksen, båndkniven, og skrubhøvlen har deres retmæssige plads og de overflader som de efterlader på en genstand er ikke nødvendigvis en forhindring for en god kvalitet i arbejdet. Deres spor er ofte gemt, men der er bestemt plads til den på et møbel.

Stol på hånden og øjet. De viser dig hvornår noget ser og føles rigtigt. Det behøver du ikke skydelærere, linealer og vinkler til at vise dig. Menneskets hjerne ønsker at se symmetri og orden - derfor er den behjælpelig med selv at skabe et billede af det, selvom virkeligheden måske ikke er fuldstændigt symmetrisk eller jævn. Hjernen slører afvigelserne og skaber selv den orden som du ønsker at se. Præsicionen er ikke vigtig alle steder. som regel er den det kun der hvor du skal lave samlinger.

At jeg er blevet opmærksom på det upræcise har gjort håndarbejde til en større nydelse. Jeg er blevet mere afslappet i min vurdering af kvalitet og kan i højere grad nyde resultaterne af mit eget arbejde.

Jeg startede med at arbejde med træ for snart 12 år siden. Dengang snittede jeg meget og arbejdede med grøn sløjd. Et arbejde, som jeg fandt meget frigørende og beroligende. Snedkerarbejdet derimod har ofte virket vanskeligt og utilgængeligt. Nu synes jeg dog efterhånden at jeg i snedkerarbejdet har fundet en vej tilbage til sløjden og dermed til glæden ved at lave ting med mine hænder.

Derfor vil jeg opfordre til at trække vejret en ekstra gang og tænke over hvor du skal bruge dine kræfter, når du går i gang med dit næste projekt. Tænk over hvad der er synligt, og hvad der ikke er. Prøv en gang imellem at springe over hvor gærdet er lavest og se om det ikke går alligevel.

Friday, July 20, 2018

Levendegørelse på Hjerl Hede

I den kommende weekend kan I finde mig i snedkerværkstedet på Hjerl Hede.

Jeg har i den anledning bygget en værktøjskasse, fyldt den med gammelt værktøj og fundet et par gode fyrrebrædder. Alt det vil jeg bruge til at bygge en tallerkenrække - Hvilket jeg forhåbentlig kan nå i løbet af weekenden.

Da jeg selv skal slæbe alt mit værktøj fra bilen og til værkstedet, har jeg forsøgt at begrænse udvalget af værktøj lidt. Derfor tager jeg kun mine træhøvle med, et begrænset udvalg af stemmejern, bor, save mm. Det bliver spændende at arbejde med sådan et "minimalt" sæt værktøj. Jeg er sikker på at det kan løse de fleste opgaver, men jeg regner med at skulle løse nogle opgaver anderledes end jeg plejer.

Hvis du har lyst til at kigge forbi værkstedet og se mig svede i sommervarmen, kan du finde på i værkstedet/Vinderuphuset lørdag og søndag d. 21-22. juli fra klokken 12-16.30.

Du kan læse mere om frilandsmuseet Hjerl Hede på hjerlhede.dk

Værktøjskassen er pakket

Thursday, March 22, 2018

Ungarsk kistebyggeri

Jeg har i den seneste uges tid arbejdet på en præsentation om møbeltyper og snedkerarbejde i middelalderen. I den forbindelse faldt jeg over en fantastisk film på youtube, som jeg gerne vil dele med jer.

 
Filmen er optaget i 1955 i Ungarn og viser en håndværker som bygger en traditionel kiste af bøg. Det er en type kiste, som kaldes for en ark. Den har et hvælvet låg og er bygget lidt på samme måde som et bulhus. Høje ben som holder kisten væk fra gulvet. hele kisen er lavet af kløvet træ, som formes med økse og båndkniv. Alt foregår på øjemål og med et meget begrænser udvalg af værktøj.

Kistetypen kender vi fra middelalderen og de teknikker, som håndværkeren benytter kan genfindes på glasmosaikker fra chartres katedralen, som blev lavet i 1200-tallet.

Alt i alt en helt fantastisk inspirerende film.


Læg mærke til håndværkeren til venstre. Han bruger samme værktøj og sammen metode til fastspænding af emnet, som håndværkeren i videoen fra 1955. Glasmosaikken er fra chartres katedralen og dateret til år 1205. 

Sunday, March 18, 2018

Hængeskab

For tiden arbejder med på et lille hængeskab. Et lille skab som det kunne have set ud i 17-1800-tallet. Ikke at det er noget stilhistorisk studie, eller noget i den stil - men bare et forsøg på at bygge den grundform som kendetegner den møbeltype.

Den slags skabe kan man finde i hundredevis rundt omkring på landets museer, i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og hos auktionshuse. Møbeltypen går vel tilbage til middelalderen og har overlevet mere eller mindre uændret frem til i dag. Stilmæssigt har det ændret sig meget men grundformen er den samme. Så hvis man kan reproducere den, kan man i princippet bygge et hvilket som helst skab, som er baseret på det samme princip.

Skabet uden låge og lister.

Projektet har indtil videre været en god anledning til at lære nogle betegnelser for skabets enkelte elementer og samtidig en lejlighed til at forsøge mig med nogle nye teknikker, som jeg har gået og spekuleret over i nogen tid.

Først og fremmest vil jeg undersøge hvor effektivt jeg kan arbejde, når jeg ikke forsøger at få alle overflader perfekte og alle tykkelser helt ensartede. Man kan måske sige at det er et forsøg på at finde ud af hvor mange gange jeg kan springe over hvor gærdet er lavest, uden at det påvirker kvaliteten af møblet. Konklusionen er umiddelbart at det kan man i rigtigt mange tilfælde. Så længe man overholder nogle enkle regler om hvilke flader og kanter man bruger som referencer for opstregning.

Projektet er også et ønske om at se hvor meget jeg har flyttet mig håndværksmæssigt siden jeg startede med at snedkerere for snart ti år siden. Også her er der gode indikationer på at jeg har rykket mig i den rigtige retning - fordi arbejdet går hurtigere end tidligere og fordi resultatet bliver bedre.

En lille karnis høvlet på indersiden af rammen, giver en fin overfang til fyldningen.

Skabet er helt simpelt. En kasse som er sinket i hjørnerne. i skabet er der en lille hylde. Bagbeklædningen er overfalsede brædder, som er sømmet på kassens bagside. Forsiden af kassen har en såkaldt for-ramme, som er den åbning lågen sidder i. Lågen er overfalset og har en profil høvlet på indersiden (Det har været projektets sværeste del ind til videre). Skabets top og bund forsynes med en profileret liste, som dækker sinkerne.

Jeg skal spare jer for at gå i dybden med alle deltaljer i processen fra brædder til skab - I for dog lige de bedste erfaringer, som jeg har uddraget fra projektet:
  • Skabets sider forside og til dels bund er meget synlig. Koncentrer dig om at få dem pæne og slap lidt af med resten.
  • Sinker er nemme! Betragt det som en slags intarsia. Streg bundlinjen op med en vinkel fra kanten og undgå at rette endetræet af. Glem alt om at strege op med smigvinkel og sav vinklen på øjemål.
  • Lad være med at bruge tid på at rette fejl i sinkerne, hvis de fx ikke slutter helt tæt. De bliver alligevel dækket med en liste til sidst (Ingen vil nogensinde få dem at se).
  • Streg op på flere emner samtidigt - Sæt en tvinge på dem og markér på modsatsillede emner samtidigt. Så bliver delene præcist lige lange.
  • Byg på øjemål - så slipper du for at måle og regne.
Bagbeklædningen sømmes på - Oprifter bag på skabet er helt fint. Ingen vil nogensinde få dem at se.

Thursday, January 25, 2018

Limfarve – Nem maling af sur mælk

De fleste af de ting jeg laver i værkstedet, maler jeg. Det gælder både skåle, skeer, møbler og andet. Det gør jeg fordi mange ting i hjemmet traditionelt har været malede, men selvfølgelig også fordi jeg synes at det gør noget godt for det færdige produkt. Maling fjernet fokus fra materialet og fremhæver formen. Det skaber en anden ro og balance i udtrykket and bart træ.

En lille bolle (drikkeskål) malet med mælkemaling.
Da jeg begyndte at mane mine ting var jeg meget fokuseret på at bruge linoliemaling. Det gør jeg dog kun sjældent i dag. Linoliemaling er fantastisk holdbart, men det kræver en vis erfaring at arbejde med det. Man skal vide noget om maling og pigmenter og hvordan de to ting arbejder sammen. Desuden kræver linoliemaling lidt mere tålmodighed, fordi tørretiden er relativt lang.
Jeg er nok lidt for utålmodig til helt at kaste mig ud i linoliemalingen. Til gengæld har jeg kastet min kærlig hed på limfarve – eller det som nogen kalder for mælkemaling. Et udtryk, som nok er en fordanskning af det engelske ”milk paint”.
Limfarve findes i mange varianter, med forskellige bindemidler bla. benlim. Selv bruger jeg mælkeprotien, som findes i proteinholdige surmælksprodukter som kærnemælk, skyr eller lignende – Du skal bruge noget med meget protein og så lidt fedt som muligt. Malingen tørrer hurtigt og er nem og billig at lave selv. En liter koster vel omring 30kr.
 
Min opskrift
2dl uhomogeniseret kærnemælk eller 2 dl skyr fortyndet til tykmælkskonsistens.
1 tsk hjortetaksalt
De to ingredienser blandes i et stort syltetøjsglas. Det skal være stort fordi mælkeproduktet skummer voldsomt op, når det blandes med hjortetaksalt. Der skal være plads til at det kan fordobles i størrelsen. Der frigives lidt ammoniak fra mælken, så det lugter en smule. Det går dog rimeligt hurtigt over og den tørre maling er under alle omstændigheder helt lugtfri.
Blandingen skal hvile i et par timer indtil skummet lægger sig lidt. Når det sker er det tid til at blande pigment i malingen.

Morgenmad eller bindemiddel?
Hvor meget pigment du bruger afhænger af det enkelte pigment. Jeg bruger ofte en teskefuld eller to. Der skal ikke for meget i, da det give en maling som har tendens til at smitte af.
Jeg blander typisk pigmentet med mælkeblandingen i en lille morter. Først tilsætter jeg kun en lille smule mælkeblanding og sørger for at arbejde det godt ind i pigmentet. Blandingen arbejdes godt igennem med pistlen til den er jævn og uden klumper. Derefter tilsætter jeg mælkeblanding, til malingen får den ønskede konsistens. Konsistensen skal være i omegnen af fløde eller tykmælk. Ikke for tynd ikke for tyk.
Malingen kan overmales efter en times tid. Hvis jeg maler fx en skål giver jeg den ofte to lag maling i løbet af en aften. Derefter lader jeg den tørre og giver den en gang linolie dagen efter, når malingen er tørret helt igennem. Det giver en slidstærk og halvblank overflade.
Hvis man ønsker en blank overflade kan den tørrede maling poleres lidt med en klump sammenkrøllet papir (Brune papirsposer er gode) eller pensles med shellak. Der er mange muligheder, som jeg ikke vil gå i detaljer med her.
Der er desuden masser af information om limfarve lige her på internettet. Endda på dansk.
Derfor vil jeg anbefale at du tager et kig på Center for Bygningsbevarings hjemmeside som har mange gode artikler om både limfarve, linoliemaling og pigmenter.

 

Monday, December 4, 2017

Stregmål på fransk

Det skete i de dage i november engang - At jeg fik sved på panden over at julesæsonen gik i gang.

Her i huset laver vi de fleste julegaver selv. En del bliver til i køkkenet, men efterhånden bliver der også lavet en del af gaverne ude i værkstedet.

Bladt de julegaveberettigede er min svoger, som for nylig har kastet sin kærlighed på træhåndværket. Jeg synes selvfølgelig at det er oplagt at lave lidt værktøj til ham og stregmål kan man ikke få for mange af.

Stregmål a la Roubo
Stregmålet jeg har lavet til ham er en type, som jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det stammer fra Frankrig og kendes fra 1700-tallet hvor det blev beskrevet af den franske forfatter André Jacob Roubo i hans kæmpeværk om træhåndværk; "L'art du Menuisier".

Stregmålet er et ganske simpelt værktøj som kan markere en linje parallelt med en kant. Linjen ridses af et lille skarpslebet jernspids, som er slået gennem en pind, eller en "stok". Stokken går igennem en lille klods og låses fast med en kile.

Her ses det lille søm, som kradser markeringen på emnet.
Det gode ved netop denne model er, efter min mening, at stregmålet kan justeres med kun én hånd. Så kan man nemlig holde det emne, som man indstiller stregmålet efter i den anden hånd, mens man justerer stregmålet.

Justeringen foretager med ved at banke stokken mod høvlbænken, så den flytter sig frem eller tilbage. Når indstillingen er som man ønsker den, banker man kilen fast med et slag mod høvlbænken. Simpelt og nemt.


Her ses stregmålets enkelte dele. En klods, en kile og en pind med et søm. Den lille bule på enden af kilen forhindrer at kilen falder ud, når an løsner den.
Stregmål er en god øvelse i at stemme små taphuller ud. Hullet til kilen er særligt vanskeligt fordi der er temmelig ringe plads til stemmejernet. Med lidt tålmodighed går det dog rimeligt nemt.

Jeg lader mine stemmejern bestemme bredden på hullerne. Det vil sige at jeg lader bredden af det jern, som jeg bruger til at stemme hullet ud med, afgøre hvor bredt hullet skal være. Derfor er hullet til stokken i mit stregmål 18 mm bredt. Hullet til kilen er 6 mm bredt.

Først stemmer jeg det største hul ud. Derefter hullet til kilen. De to huller overlapper dog inde i klodsen. Derfor banker jeg en lille træklods ind i det store hul, når det er færdigt, så siderne ikke flækker ud, når jeg stemmer det lille hul ud. Klodsen kan være hvad som helst. Jeg brugte en lille stump ask, som jeg høvlede ned til den rigtige størrelse.

Det kan være en god idé at bore en del af træet ud fra det lille hul. Det giver lidt mere plads til stemmejernet, når du skal have fjernet materialet fra hullet.

Emnerne som skal blive til kile og stok laver jeg en smule i overstørrelse. Så kan jeg høvle dem ned til den endelige tykkelse, når hullerne er stemt ud. Så er jeg sikker på at delene ikke bliver for løse.

Spidsen lavede jeg af et lille hærdet stålsøm, som jeg sleb skarpt på en slibesten.

I stedet for et søm kan man lave en lille kniv, som holdes fast i stokken med en lille kile. Det er den type stregmål, som jeg selv bruger mest.

 
Den lille kniv, holdes fast af en kile. Selve kniven er lavet af et lille stykke nedstrygerklinge.


Stregmål kommer i et hav af forskellige afskygninger. Jeg ejer selv en hel del forskellige. Både antikke og moderne.

Nogle har to spidser og bruges til at strege taphuller op med. Nogle af de mere moderne typer har en lille ringformet kniv.

Fælles for dem er at de alle er velegnede værktøjer til at markere streger med - Så længe at spidsen eller kniven er slebet skarp.

Et udvalg af forskellige stregmål - Nye og gamle