Stregmål på fransk

Det skete i de dage i november engang - At jeg fik sved på panden over at julesæsonen gik i gang.

Her i huset laver vi de fleste julegaver selv. En del bliver til i køkkenet, men efterhånden bliver der også lavet en del af gaverne ude i værkstedet.

Bladt de julegaveberettigede er min svoger, som for nylig har kastet sin kærlighed på træhåndværket. Jeg synes selvfølgelig at det er oplagt at lave lidt værktøj til ham og stregmål kan man ikke få for mange af.

Stregmål a la Roubo

Stregmålet jeg har lavet til ham er en type, som jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det stammer fra Frankrig og kendes fra 1700-tallet hvor det blev beskrevet af den franske forfatter André Jacob Roubo i hans kæmpeværk om træhåndværk; "L'art du Menuisier".

Stregmålet er et ganske simpelt værktøj som kan markere en linje parallelt med en kant. Linjen ridses af et lille skarpslebet jernspids, som er slået gennem en pind, eller en "stok". Stokken går igennem en lille klods og låses fast med en kile.

Her ses det lille søm, som kradser markeringen på emnet.

Det gode ved netop denne model er, efter min mening, at stregmålet kan justeres med kun én hånd. Så kan man nemlig holde det emne, som man indstiller stregmålet efter i den anden hånd, mens man justerer stregmålet.

Justeringen foretager med ved at banke stokken mod høvlbænken, så den flytter sig frem eller tilbage. Når indstillingen er som man ønsker den, banker man kilen fast med et slag mod høvlbænken. Simpelt og nemt.



Her ses stregmålets enkelte dele. En klods, en kile og en pind med et søm. Den lille bule på enden af kilen forhindrer at kilen falder ud, når an løsner den.

Stregmål er en god øvelse i at stemme små taphuller ud. Hullet til kilen er særligt vanskeligt fordi der er temmelig ringe plads til stemmejernet. Med lidt tålmodighed går det dog rimeligt nemt.

Jeg lader mine stemmejern bestemme bredden på hullerne. Det vil sige at jeg lader bredden af det jern, som jeg bruger til at stemme hullet ud med, afgøre hvor bredt hullet skal være. Derfor er hullet til stokken i mit stregmål 18 mm bredt. Hullet til kilen er 6 mm bredt.

Først stemmer jeg det største hul ud. Derefter hullet til kilen. De to huller overlapper dog inde i klodsen. Derfor banker jeg en lille træklods ind i det store hul, når det er færdigt, så siderne ikke flækker ud, når jeg stemmer det lille hul ud. Klodsen kan være hvad som helst. Jeg brugte en lille stump ask, som jeg høvlede ned til den rigtige størrelse.

Det kan være en god idé at bore en del af træet ud fra det lille hul. Det giver lidt mere plads til stemmejernet, når du skal have fjernet materialet fra hullet.

Emnerne som skal blive til kile og stok laver jeg en smule i overstørrelse. Så kan jeg høvle dem ned til den endelige tykkelse, når hullerne er stemt ud. Så er jeg sikker på at delene ikke bliver for løse.

Spidsen lavede jeg af et lille hærdet stålsøm, som jeg sleb skarpt på en slibesten.

I stedet for et søm kan man lave en lille kniv, som holdes fast i stokken med en lille kile. Det er den type stregmål, som jeg selv bruger mest.

 

Den lille kniv, holdes fast af en kile. Selve kniven er lavet af et lille stykke nedstrygerklinge.


Stregmål kommer i et hav af forskellige afskygninger. Jeg ejer selv en hel del forskellige. Både antikke og moderne.

Nogle har to spidser og bruges til at strege taphuller op med. Nogle af de mere moderne typer har en lille ringformet kniv.

Fælles for dem er at de alle er velegnede værktøjer til at markere streger med - Så længe at spidsen eller kniven er slebet skarp.

Et udvalg af forskellige stregmål - Nye og gamle