En taburet

Meningen med dette indlæg er at give et indblik i hvordan jeg arbejder. Derfor får i her et groft overblik af processen i mit seneste projekt - uden at jeg går dybden med enkelt trin. En detaljeret beskrivelse af hele projektet i ét indlæg, vil blive for omfattende. Derfor må I nøjes med toppen af isbjerget.

Mit seneste projekt i værkstedet har været en simpel taburet. Egentlig kunne det også være et lille bord, men jeg har nu hele tiden forestillet mig at den var til at sidde på.

Den færdige taburet - ca. 45x45x45 cm.

Taburetten er lavet af fyrretræ. Det køber jeg i byggemarkedet, hvor den slags kan fås i en udmærket kvalitet - Hvis man kan leve med at stå og sortere i bunkerne. Fyrretræ er fantastisk dejligt at arbejde med, når man kun bruger håndværktøj. Det er blødt, men stærkt nok til de fleste ting - Hvilket utallige overlevende bondemøbler fra 1700- og 1800-tallet vidner om.

Først savede jeg emnerne ud. Jeg afkorter stykkerne med fukssvansen og deler dem på langs med rammesaven. Derefter rettede jeg fladerne af med en lille rubank, som jeg bruger som en slags skrubhøvl. Derefter bruger jeg en traditionel lang rubank til at sikre at fladerne er flade, lige og vinkelrette på hinanden. Derefter streger jeg den endelige tykkelse op på de to uhøvlede sider og høvler ned til stregen. Til sidst høvler jeg de overflader, som kommer til at kunne ses når møblet er samlet, med en pudshøvl.

Når emnerne gjort klar streger jeg taphullerne op og stemmer dem ud med en lochbeitel - Det er en slags ekstra tykt stemmejern, som er særligt velegnet til taphuller. Det er tungt og kan tåle at man bruger det til at vippe nogle ret tykke spåner ud af taphullet med det.


Lochbeitlen - Et kraftigt stemmejern specielt til taphuller. God belysning gør det let at se stregerne som markerer taphullet på træet.

Tapperne streges op når taphullerne er færdige og jeg saver dem ud med en rammesav og tilpasser dem enkeltvis til taphullerne med et bredt stemmejern. Enderne skæres i smig med en båndkniv, så begge tappe kan være i benet - Taphullerne mødes i benets yderste hjørne. Det betyder at tappene kan være lidt længere, hvilket giver en stærkere samling.

Sargen - det stykker som forbinder benene - høvler jeg en lille s-formet profil på. En karnis kalder man den. På bagsiden øverst på sargen høvler jeg en lille not, som skal bruges til at forbinde sædet med benene på taburetten.


Den lille s-formede profil på sargen, hedder en karnis.

Når tappe, taphuller og sarg er færdige limer jeg to sider af taburetten sammen og slår dyvler gennem tapperne. Når limen er tør, limer jeg de sidste fire tappe i og dyvler dem. Ved at lime understellet sammen i to omgange kan nøjes med lidt færre tvinger.

Når det hele er samlet og toppen af "understellet" er rettet af, er det tid til at gå i gang med sædet.

Tappene er skåret i smig og alle taphuller stemt ud. Tid til at lime taburetten sammen.

Sædet forbindes til understellet med federklodser. Det er nogle små klodser, som skrues fast under sædet og griber fat i noten på sargen. Klodserne sidder løst i noten, så sædet kan bevæge sig lidt i takt med at det afgiver og optager fugt fra luften hen over året.

Prøv at kigge under gamle borde - Der ser man ofte den samling.

Federklodserne er er skruet i undersiden af sædet og griber fat i noten på indersiden af sagen.

Til sidst skal taburetten males. Det gør jeg med limfarve, som jeg selv laver - Mere om det en anden gang. Malingen forsegler jeg med shellak og et lag voks. Så taburetten får en glat overflade. Sædet får samme behandling, dog ingen maling.

Taburetten har været eg godt lille projekt. Det er en god introduktion til tapsamlinger og det er hurtigt færdigt. Jeg vil tro at jeg har brugt 10-12 timer på at bygge den - Fordelt på en time eller to hist og her i løbet af ca. tre uger. Sådan er livet som hobby-træmand.

Ny flaske - Gammel vin

Jeg har ikke skrevet her på bloggen siden februar 2012. Meget er sket siden da og jeg har efterhånden fået lyst til at begynde at skrive igen. Derfor har jeg bestemt mig for at puste nyt liv i Haandkraft.

En af de ting som er sket i mit liv i løbet af de sidste fem år, er at mine håndværksinteresser har ændret sig. Hvor jeg før arbejdede mest med læder arbejder jeg i dag med træ.

Jeg begyndte så småt at snitte lidt tilbage i 2010, eller deromkring - Siden har jeg dog bevæget mig langt omkring i træhåndværket og arbejder i dag mest med klassisk snedkerarbejde. Jeg har bevaret min interesse for traditionelle teknikker og håndværktøj. Den "gammeldags måde" kan man måske fristes til at sige. En interesse som har formet dem måde jeg arbejder med træ på.

Høvlbænken - Fundamentet for det meste af mit arbejde i værkstedet. Bygget i 2014.

Mit værksted som tidligere kun var et skrivebord, er i dag et stort lokale fuldt af håndværktøj, høvlbænk, drejebænk og snittebænk. Maskiner ejer jeg ikke - måske kommer jeg heller ikke til det. Altså bortset fra en enkelt skruemaskine og en motorsav ;-)

Jeg har investeret mine kræfter i at lære traditionelle håndværksteknikker og i at lære mine hænder og min krop at gøre det arbejde som i dag oftest udføres af maskiner. Behovet maskinerne er efterhånden blevet mindre i takt med at jeg har lært at arbejde effektivt med håndværktøj.  Selvom det ofte er hårdt arbejde synes jeg også at der er en vis frihed i at arbejde med håndværktøj.



Det har dog været vanskeligt at finde gode beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker på dansk. Ikke fordi vi ikke har haft en lang tradition for de ting her i landet. Nok nærmere fordi de der kan udføre den slags arbejde, ikke deler deres erfaringer på nettet - Hvor mange yngre håndværksinteresserede mennesker primært søger efter den slags ting.

Det betyder at hvis man vil bruge internettet som læreplads for traditionelt træhåndværk, så må man finde oplysningerne på engelsk. Det har fungeret fint for mig og jeg har lært meget - nok det meste af det jeg ved i dag - på den måde.

Jeg har dog altid savnet at læse om træhåndværk på dansk. Jeg har savnet et dansk fagsprog om træhåndværk og beskrivelser af de traditionelle  nordiske teknikker, som har været anvendt her i landet.

Skrubhøvlen  - Et klassisk nordisk håndværktøj, som desværre ikke omtales meget på engelske eller amerikanske blogs.

Meningen med at genoptage Haandkraft-bloggen er at udforske det traditionelle dansk-nordiske træhåndværk. Jeg vil have sat danske ord på det arbejde jeg udfører i værkstedet og dele det med jer læsere her på bloggen.

Det vil jeg gøre ved at skrive om mine egne projekter, det værktøj jeg bruger og den måde jeg arbejder på. Jeg kan ikke påstå at alt hvad jeg gør har rødder i en nordisk tradition - Jeg vil dog gerne bevæge mig mere i den retning. Det håber jeg at denne blog og jer læsere, kan hjælpe mig med. Til gengæld vil jeg dele mine metoder med jer. Jeg håber at det kan få andre til at give høvlen, øksen, rammesaven og snittekniven en chance.

Jeg håber at i der læser med vil deltage på bloggen med kommentarer og bemærkninger, så vi alle kan lære lidt af hinanden og måske gøre det traditionelle træhåndværk lidt mere tilgængeligt - også for alle de der ikke har så let ved at læse på engelsk.