Pages

Friday, October 12, 2018

Slib slib slib!


Der er mange ting, som er væsentlige at lære, hvis man gerne vil arbejde mere seriøst med snedkerarbejde eller andre former for træsløjd. Du skal kunne bruge en høvl, styre en sav, have en fornemmelse for proportioner, vide lidt om matematik og geometri - og en frygtelig masse andre ting.

Der er dog én ting, som er særligt vigtig at forstå, hvis du gerne vil have succes med at arbejde med træ. Slibning.

Ikke slibning af træ, men slibning af stål.

Dit værktøj skal være skarpt for at fungere ordentligt. Hvis dit værktøj er skarpt kan du arbejde med langt højere præcision og lethed, end hvis det er sløvt. Høvlen er lettere at skubbe, når den er skarp og den kan tage finere spåner, når du skal tilpasse emner til en samling. Dine opstregning bliver tydeligere og dine stemmejern finder nemmere dine streger. Endetræ bliver mindre angsprovokerende.

Slibning af værktøj er afgjort en af de vigtigste ting at lære. For først når værktøjet er skarpt kan du bruge det uden tvivl eller frustrationer.

Klar til kamp.

Jeg vil dog ikke gøre noget særligt ud af at fortælle dig, hvordan jeg sliber mit værktøj. Det er der allerede skrevet uendeligt meget om. Både i bøger og på det store verdensomspændende internet.

Min pointe er kun at du skal lære at slibe dit værktøj.

Et par ting vil jeg dog anbefale dig.

Gør det nemt!
Lav en dedikeret slibestation i værkstedet og hold den fri for rod. Det skal være lige til at gå til, så du ikke udsætter slibningen.

Slib ofte!
Er det tid til at slibe nu? Svaret er altid ja! Det skader ikke at slibe tit. Dit værktøj vil fungere bedre og du vil få masser af øvelse. Du får også en bedre fornemmelse for hvad skarphed er og hvornår dit værktøj er skarpt nok (Selvom det selvfølgelig altid kan blive lidt skarpere).

Hold dig til én metode!
Find en metode, som du synes virker for dig. Hold dig til den og lad være med at drømme om at købe nye slibesten, eller flere slibejigs. Øv dig i den metode du har valgt så skal det nok komme til at fungere. Alt du behøver er en grov sten, en fin sten og en sten eller strop, til at polere æggen med til sidst. Om det er naturlige eller kunstige slibesten, diamanter eller sandpapir er ligegyldigt. Det eneste vigtige er at du sliber. Det samme gælder i øvrigt for det stål dine høvljern og stemmejern er lavet af. Du behøver ikke spekulere over om den ene type stål holder sig skarpt længere end en andet. Det er kun et spørgsmål om, om du sliber ofte nok.

Det bedste ved skarpt værktøj er dog, at det er så tilfredsstillende af bruge. Når saven er filet, forsvinder drømmene om båndsaven. Når skrubhøvlen er er slebet, slipper du for larmen fra tykkelseshøvlen og udsugningen.

Friday, October 5, 2018

Idékasse

Formålet med denne blog er at gøre danske læsere klogere på traditionelt træhåndværk og håndværktøj.

Mine ideer til fremtidige emner her på bloggen drejer sig om at prøve af præsentere nogle basale ting inden for snedkerarbejde. Fx hvad forskellige typer samlinger hedder, hvor de bruges og hvordan jeg laver dem. Jeg regner også med at prøve at skrive om forskellige typer værktøj og hvordan man sætter dem i brugbar stand. Det er måske ikke de mest spændende emner for den erfarne snedker, men det kan være en hjælp til nybegyndere - og det er dem jeg mest af alt håber på at ramme. Samtidig kan det måske hjælpe mig med selv at forstå snedkerhåndværket bedre - fordi I kære læsere sandsynligvis til rette på mig når jeg på et tidspunkt skriver noget helt forkert.

Jeg vil gerne opfordre alle jer der læser med, til at komme med forslag til emner, som I kunne tænke jer at læse om.

Det kan være alt fra teknikker og værktøj, til konstruktion af møbler og forskellige typer samlinger. Maskiner og elværktøj, kan jeg ikke hjælpe jer med - for det ved jeg (desværre) ingenting om.


Drejer, snittet og malet "flødekande".
Jeg kan ikke love at jeg tager alle forslag op, men det kan måske hjælpe med at føre mine skriverier mere i en retning, som interesserer jer læsere. Det er heller ikke umuligt at jeg bliver klogere på hvad der interesserer andre trænørder og at jeg vil bruge den viden fremover. Forhåbentligt kan det endda give anledning til at nogen af jer stikker hoved ud af busken og tager en snak med hinanden i kommentarsporet her på bloggen.

Så kom frist og fortæl mig, hvad I gerne vil høre mere om. Jeg glæder mig til at høre det.

Tuesday, October 2, 2018

En hylde til kopper

 Vi har en del håndlavede kopper og krus i huset. De har altid stået i et skab - og det er jo egentlig en skam, når de er så fine.

Derfor har jeg lavet en hylde så de kan stå fremme over spisebordet, på et sted hvor vi kan se dem og hvor de er tæt på når vi skal bruge dem.

Hele herligheden

Konstruktionen
Hylden er en rimeligt simpelt møbel. Den består af to sider og en bund. Derimellem er der et par hylder. Imellem bunden og den nederste hylde er der en skillevæg, som deler det nederste rum i to. Her har jeg lave to skuffer.

Halvskjulte eller fordækte sinker. Kært barn har mange navne.

De nederste hjørner er samlet med sinker og hylderne og den nederste holdes på plads af grater og lim. Skufferne er nok den mest komplicerede del af møblet. De er også samlet med sinker. De forreste sinker er halvskjulte og de bagerste hjørner er gennemsinkede. Bunden i skufferne ligger i en not i skuffens forside og sider. Bunden ligger løst, men holdes på plads med et søm i skuffens bagkant. Så er der mulighed for at bunden kan bevæge sig lidt når luftfugtigheden svinger hen over året.

Knopperne, eller grebene på skufferne er monteret med en rund tap, som går gennem forsiden på skuffen og holdes på plads af en lodret trænagle på indersiden. Hullet, som trænaglen er slået igennem er foret lidt for træk. Det vil sige at det er boret så det ligger lidt under overfladen på skuffens inderside. Når trænaglen bankes i trækker den derfor knoppen fast ind mod skuffens forside.


Montering af skuffens knopper. Der er boret for træk og slået en trænagle igennem. Knoppen kommer næppe til at dreje, selvom limen skulle løsne sig.

Jeg har også limet en lille klods fast i bunden af hylden, som sikrer at skufferne kun kan skubbes så langt ind af forsiderne af skufferne flugter med forsiden af hylden.

Standarder
Som jeg tidligere har skrevet bekymrer jeg mig mere om møblets synlige flader, end om de flader man ikke kan se. Det betyder at de "usynlige" steder på møblet er lidt "grovere" udført end resten af møblet.

Jeg vil gerne give jer nogle eksempler på hvad det kan være. Så i for en omgang billeder af møblet fra nogle mindre flatterende vinkler.

Skuffernes bunde. Den ene er høvlet med en skrubhøvl og ikke andet. Skrubhøvlen er god til at fjerne træ hurtigt, derfor har jeg brugt den til at reducere tykkelsen af den ene skuffebund.

Spor fra forarbejdning. Du behøver ikke ligefrem at være stolt af dem - men du skal ikke skamme dig over dem.
Den anden skuffebund er hverken høvlet eller savet i tykkelse. Den er flækket på langs. Mig bekendt findes der ikke en hurtigere metode til at dele træ på langs. Overfladen er meget grov, men hvornår har du senest kigget under bunden af en skuffe ( Ja ja, jeg ved det godt. Svaret er sandsynligvis at du gør det oftere end de fleste, men så forestil dig hvornår et normalt menneske retter sin opmærksomhed mod bunden af en skuffe - sjældent eller aldrig).

Sinkerne er heller ikke høvlet ned på bagsiden af skufferne. De kommer kun for dagens lys når skuffen trækkes helt ud.

Overfladebehandling
Hylden er malet med limfarve, ligesom de fleste af de ting jeg laver. Denne gang har jeg grundet med to lag rød, og malet over det røde med to lag sort. Overfladen er glittet med glat brunt papir og til sidst har det fået et tyndt lag linolie. En simpel, men smuk overflade, som viser træets struktur under malingen.

Indersiden af møblet er ikke malet og har ikke fået olie. Den eneste overfladebehandling på indersiden er lidt paraffin på skuffernes nederste kant. Så glider de lidt nemmere.

Wednesday, September 12, 2018

Tallerkenrække

Efter en weekend på Hjerl Hede og et par timer i værkstedet herhjemme, er tallerkenrækken ved at være færdig.

Tallerkenrækken i al sin umalede herlighed.
Før jeg tog afsted på tur til heden kiggede jeg lidt på tallerkenrækker rundt omkring på internettet. Det gav mig et indtryk at proportionerne. Jeg valgte en model som har et lille fremspring for neden og plads til tre rækker tallerkner.

Det lille fremspring for neden.
Sinker
Afstanden mellem rækkerne er ca. 30 cm og hjørnerne for neden er samlet med sinker. "Hylderne" og listerne på forsiden er fældet ned i siderne og fæstet med lim og dyvler. Jeg har høvlet profiler på den forreste nederste kant af de hylder, som tallerknerne står på og på listerne som tallerknerne læner sig op af.

Nu mangler møblet bare et par lag maling (men hvilken farve?!), så er det klar til at komme op på væggen.


Profilen på listerne som tallerkerne læner sig op ad, kaldes en karnis.

En kvartstaf er navnet på profilen på hylderne.


Sunday, July 29, 2018

Gør det sløjd

I mange år har jeg kæmpet for at lære at arbejde mere præcist. For at få brædderne helt flade og lige, og kanterne mere i vinkel. Jeg har tjekket mine vinkler for at være sikker på at de var i vinkel. Jeg har rettet mine slibesten af og kæmpet med at få æggene på mine høvle i vinkel i forhold til deres kanter. Jeg har købt finere værktøj og tvivlet på mig selv.

Jeg har svedt angstens sved over meget små afvigelser fra fladt og ret.

Efterhånden er jeg begyndt at se lyset for enden af tunellen i forhold til min kamp med præsicionen - Men et andet lys end jeg først havde forestillet mig.

Jeg har erfaret at tætte samlinger ikke nødvendigvis er et produkt af videnskabelig præsicion. De kommer af at forstå hvor arbejdet virkelig tæller. Ikke alt behøver at være fladt og vinklen kan godt afvige lidt fra de sagnomspundne 90 grader.

Præsicionen kommer ofte fra at man overholder nogle simple regler i sit arbejde. Mål altid fra den samme kant. Streg flere emner op samtidigt. Prøv at lade tommestokken ligge og undgå at måle. Streg i stedet samlinger op direkte fra de emner, som skal samles.

Jeg prøver ofte at se tilbage i tiden, når jeg skal finde løsninger på problemer i værkstedet. Træ har været et af menneskehedens foretrukne materialer til næsten alt i mange tusinder af år Så chansen for at en for længst afdød snedker har løst poblemet før dig, er temmelig stor. Se nærmere på ting de har bygget og i tekster de har skrevet ned. Der kan man som regel finde svar.
Præcis nok? Tommestok fra det sunkne krigsskob Mary Rose. Tommestokken gik ned med skibet i 1445.

Der er plads til groft arbejde i snedkerfaget. Øksen, båndkniven, og skrubhøvlen har deres retmæssige plads og de overflader som de efterlader på en genstand er ikke nødvendigvis en forhindring for en god kvalitet i arbejdet. Deres spor er ofte gemt, men der er bestemt plads til den på et møbel.

Stol på hånden og øjet. De viser dig hvornår noget ser og føles rigtigt. Det behøver du ikke skydelærere, linealer og vinkler til at vise dig. Menneskets hjerne ønsker at se symmetri og orden - derfor er den behjælpelig med selv at skabe et billede af det, selvom virkeligheden måske ikke er fuldstændigt symmetrisk eller jævn. Hjernen slører afvigelserne og skaber selv den orden som du ønsker at se. Præsicionen er ikke vigtig alle steder. som regel er den det kun der hvor du skal lave samlinger.

At jeg er blevet opmærksom på det upræcise har gjort håndarbejde til en større nydelse. Jeg er blevet mere afslappet i min vurdering af kvalitet og kan i højere grad nyde resultaterne af mit eget arbejde.

Jeg startede med at arbejde med træ for snart 12 år siden. Dengang snittede jeg meget og arbejdede med grøn sløjd. Et arbejde, som jeg fandt meget frigørende og beroligende. Snedkerarbejdet derimod har ofte virket vanskeligt og utilgængeligt. Nu synes jeg dog efterhånden at jeg i snedkerarbejdet har fundet en vej tilbage til sløjden og dermed til glæden ved at lave ting med mine hænder.

Derfor vil jeg opfordre til at trække vejret en ekstra gang og tænke over hvor du skal bruge dine kræfter, når du går i gang med dit næste projekt. Tænk over hvad der er synligt, og hvad der ikke er. Prøv en gang imellem at springe over hvor gærdet er lavest og se om det ikke går alligevel.

Friday, July 20, 2018

Levendegørelse på Hjerl Hede

I den kommende weekend kan I finde mig i snedkerværkstedet på Hjerl Hede.

Jeg har i den anledning bygget en værktøjskasse, fyldt den med gammelt værktøj og fundet et par gode fyrrebrædder. Alt det vil jeg bruge til at bygge en tallerkenrække - Hvilket jeg forhåbentlig kan nå i løbet af weekenden.

Da jeg selv skal slæbe alt mit værktøj fra bilen og til værkstedet, har jeg forsøgt at begrænse udvalget af værktøj lidt. Derfor tager jeg kun mine træhøvle med, et begrænset udvalg af stemmejern, bor, save mm. Det bliver spændende at arbejde med sådan et "minimalt" sæt værktøj. Jeg er sikker på at det kan løse de fleste opgaver, men jeg regner med at skulle løse nogle opgaver anderledes end jeg plejer.

Hvis du har lyst til at kigge forbi værkstedet og se mig svede i sommervarmen, kan du finde på i værkstedet/Vinderuphuset lørdag og søndag d. 21-22. juli fra klokken 12-16.30.

Du kan læse mere om frilandsmuseet Hjerl Hede på hjerlhede.dk

Værktøjskassen er pakket

Thursday, March 22, 2018

Ungarsk kistebyggeri

Jeg har i den seneste uges tid arbejdet på en præsentation om møbeltyper og snedkerarbejde i middelalderen. I den forbindelse faldt jeg over en fantastisk film på youtube, som jeg gerne vil dele med jer.

 
Filmen er optaget i 1955 i Ungarn og viser en håndværker som bygger en traditionel kiste af bøg. Det er en type kiste, som kaldes for en ark. Den har et hvælvet låg og er bygget lidt på samme måde som et bulhus. Høje ben som holder kisten væk fra gulvet. hele kisen er lavet af kløvet træ, som formes med økse og båndkniv. Alt foregår på øjemål og med et meget begrænser udvalg af værktøj.

Kistetypen kender vi fra middelalderen og de teknikker, som håndværkeren benytter kan genfindes på glasmosaikker fra chartres katedralen, som blev lavet i 1200-tallet.

Alt i alt en helt fantastisk inspirerende film.


Læg mærke til håndværkeren til venstre. Han bruger samme værktøj og sammen metode til fastspænding af emnet, som håndværkeren i videoen fra 1955. Glasmosaikken er fra chartres katedralen og dateret til år 1205.