Med håndværktøj er det en anden sag. Her kræver arbejdet mere opmærksomhed og ikke mindst flere kræfter. Heldigvis har høvle nogle indbyggede "hjælpemidler", som du kan bruge til din fordel.
Jeg vil prøve at beskrive hvordan jeg høvler mine emner i bredde og tykkelse. Det er én metode blandt mange, men det er det der virker for mig lige for tiden.
Beskrivelsen kommer til at strække sig over et par artikler. Det bliver for omfattende at skrive det hele i ét indlæg.
Processen er delt op i følgende punkter:
- Rette falden af (Høvle fladt)
- Rette kanten af (Høvle en kant i vinkel i forhold til fladen)
- Høvle i bredde
- Høvle til tykkelse
- (Endetræ)
Rette fladen af
Den første opgave er at rette den ene side af dit bræt af. Det betyder at du skal høvle det fladt. Fladt betyder at der ikke er nogen buler og at brættet er lige. Fladt er vigtigt fordi det er en forudsætning for at du kan lave ordentlige samlinger, som kan holde dit møbel sammen.
Start med træets marvside vendt opad. Brættet buer undertørringen. Jeg starter altid med at høvle toppen af buen. |
Jeg starter med at lægge det bræt som jeg skal høvle på høvlbænken med marvsiden opad. Hvis du har en høvlbænk, hvor brættet spændes fast mellem dupper, så spændt brættet så "løst fast" som muligt. Spænder du for hårdt kan det få brættet til at bue opad - når du høvler buen flad og løsner brættet vil det bue den modsatte vej og du kan starte forfra med at rette brættet af igen.
Jeg høvler en svag fordybning midt i brættet på langs. Tjek løbende hvor meget træ du har fjernet - Det gøres let med kanten af høvlen. |
Start med slethøvlen. Den tager en relativt tyk spån. Høvl på langs af brættet. Start i midten af brættet og høvl ud til ca. 5mm fra kanterne indtil du har skabt en meget svag hulhed hele vejen på langs af brættet. Nu er kanterne de højeste punkter og du kan sætte dine retstokke på brættet og se om brættet er "vredet" eller "vindskævt" - Det er det som regel.
To retstokke står på brættet i hver sin ende. I højre side side kan du se en smal lys stribe oven over den forreste retstok. Det er retstokken bagved, som stikker hjørnet op over den forreste. |
For at fjerne det vrid som er i brættet kan du høvle med rubanken fra det ene høje hjørne til det andet. Ideen er at høvle hele brættet ned i højde med de lave hjørner. Fortsæt med rubanken indtil den tager en lang sammenhængende spån fra det ene hjørne til at andet. Når det sker er brættet lige. Tjek brættet igen med retstokkene, måske har du taget lidt for meget af - Det har jeg ofte.
Når brættet ikke længere er vredet høvler jeg på langs af brættet med rubanken. Den skal tage spåner i hele brættets længde. Start i den ene side og lad strøgene overlappe halvt, mens du arbejder dig fra den ene side af brætte til den anden. Fortsæt indtil spånerne er i fuld bredde og lige så lange som brættet.
Her kan du se brættet efter at jeg har høvlet det fladt med rubanken. Nu er der kun meget lidt lys, som slipper mellem kanten af høvlen og overfladen af brættet. Det betyder at brættet er fladt. |
Du kan pudshøvle overfladen, hvis den skal være ekstra pæn, men jeg synes ofte at overfladen fra rubanken er rigeligt fin.
Sæt et mærke på den flade du lige har rettet af, så du senere kan se at dette er brættets fladeste siden.
"Grisehalen" betyder at denne side af brættet er fladt. |
Fladen kan også høvles fladt kun med slethøvlen. Overfladen vil dog være noget grovere og have tydelige spor fra høvlen. Den kan dog sagtens bruges alligevel. Det kan fx være på indersiden af møbler, hvor overfladen ikke er synlig. Fx indersiden af en dragkiste eller lignende. Hvis du kun bruger slethøvlen, skal du dog være opmærksom på ikke at komme til at udhule brættet. Slethøvlens korte sål forhindrer nemlig ikke høvlen i at grave sig lidt ned i brættet. Derfor skal du tjekke lidt oftere med et stykke træ, som er høvlet helt lige.
Næste skrift er at rette kanten af i forhold til den flade du lige har lavet.
En velsleben rubank efterlader en overflade, som ikke kræver yderligere forbedring. Lad bare pudshøvlen blive i skabet. |
Hej Mikkel.
ReplyDeleteMeget velskrevet blogindlæg.
Jeg selv bruger også næsten altid sidn af høvlen som lineal for hurtigt at se hvor langt jeg er kommet i processen.
Mvh
Jonas
Det er klart det nemmeste. Høvlen har man jo allerede i hånden :-)
ReplyDeleteJeg er glad for at teksten er til at forstå. Det er svært at omsætte arbejde som det her til skrift. Når man står med høvlen i hånden er det jo ikke ord der fylder hovedet, men fornemmelser og sanseindtryk.
Thannks for posting this
ReplyDelete